
Australiens højdepunkter
Singapore - Phillip Island - Melbourne – Great Ocean Road - Warrnambool - Mt. Gambier - Adelaide - Alice Springs - Ayers Rock – Sydney - Palm Cove (Cairns) - Great Barrier Reef - Singapore
Tag med Nilles&Gislev Rejser på en enestående smuk og betagende rejse til et af verdens største lande, og det mindste kontinent - Australien. Denne rundrejse med dansk rejseleder viser højdepunkter fra 5 fantastiske og unikke regioner med hver sin egen kultur, klima, natur og dyreliv i landet ’Down Under’, og du får ovenikøbet et roligt rejseforløb med et ophold på lufthavnshotel i Singapore udrejsen og med en overnatning i Singapore på hjemrejsen, da vi flyver med det prisbelønnede fly-selskab Singapore Airlines ud og hjem.
Vores rundrejse er planlagt ned til de mindste detaljer i samarbejde med vores dygtige og meget erfarne rejseledere. Vi har sammensat en fantastisk rundrejse som med hele 23 dage giver god tid i de mange spændende områder vi skal opleve. Rejsen vil helt sikkert vil gøre et stort og langvarigt indtryk.
Du får Nilles&Gislevs erfarne danske rejseleder med hele vejen, fra start til slut, og det giver ikke kun en særlig tryghed men også en stor indsigt i og forståelse for hvad Australien repræsenterer – udover koalaer og kænguruer.
Vi har sat de perfekte rammer for at din drømmerejse forløber behageligt i et tempo hvor alle kan være med. Der overnattes undervejs på nøje udvalgte hoteller og resorts, således at både beliggenhed og komfort går hånd i hånd.
Naturen, folket, dyrelivet og de ikoniske seværdigheder, står i kø for at imponere jer.
Rejsens højdepunkter

Melbourne - verdens bedste by at leve i
Oplev Melbourne med udsigt fra 88. etage i Eureka bygningen knap 300 meter over byen. Vi går byrundtur til fods og med de karakteristiske sporvogne til Federation Square, Sct. Pauls katedralen, Flinders Street Station og meget mere.

Great Ocean Road og De 12 Apostle
Vi kører 243 km langs Victorias fantastiske sydøstlige kyst på verdens største krigsmonument. Den imponerende kystvej smyger sig langs kanten med stejle klipper, gyldne sandstrande og regnskov, hvor vi ser sandstensmonolitterne De 12 Apostle og Loch Ard kløften.

Mt. Gambier og den dybblå vulkansø
Oplev det 6000 år gamle vulkankrater Blue Lake, der dramatisk skifter farve to gange om året. Søen bliver strålende koboltblå i sommeren og det tidlige efterår – et fascinerende naturfænomen.

Uluru (Ayers Rock) - Solnedgang og solopgang
Oplev den ikoniske Uluru/Ayers Rock med solnedgang og mousserende vin i hånden. For de morgenfriske venter en magisk solopgang, hvor Uluru skifter farve mens solen kravler op over horisonten – en uforglemmelig oplevelse midt i den australske ørken.

Kata Tjuta - Mange Hoveder
Besøg Kata Tjuta, som betyder "Mange Hoveder" – en fantastisk samling af 36 klipper bestående af mere end 200 millioner år gammelt materiale. Stedet er så helligt for de lokale aboriginere, at myterne omkring det er ukendte for andre end de indviede.

Sydney Operaen og havnecruise med frokost
Oplev Sydney fra vandsiden på en af verdens smukkeste naturhavne, mens vi nyder frokost om bord. Vi besøger Utzons berømte operahus og nyder byrundtur i denne fantastiske kystby.

Blue Mountains og Three Sisters
Oplev rå og frodig natur i Blue Mountains, en del af The Great Dividing Range. Vi ser de spektakulære klippeformationer Three Sisters ved Echo Point og kører i svævebane over de stejle kløfter, dybe dale og forbi de imponerende klipper.

Kuranda regnskov - svævebane og veterantog
Besøg den prisbelønnede Rainforest Station Nature Park med aboriginernes fascinerende kultur. Vi kører i kabinelift over kystbjergene og regnskoven forbi det store vandfald Barron Falls, og tilbage med veterantoget gennem det grønne vildnis.
Oplev Melbourne med udsigt fra 88. etage i Eureka bygningen knap 300 meter over byen. Vi går byrundtur til fods og med de karakteristiske sporvogne til Federation Square, Sct. Pauls katedralen, Flinders Street Station og meget mere.
Dagsprogram
Læs om oplevelserne fra dag til dag
Forbehold for ændringer.
Afrejse fra København. Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Vi ankommer til Melbourne tidlig morgen og når vi har fået vores bagage, kører vi med vores bus mod sydøst til Phillip Island Nature Park. Parken blev grundlagt i 1996, og er i dag selvfinansieret med henblik på dyrebeskyttelse og forskning. Vores højdepunkt i parken bliver at se de små pingviner komme i land i skumringen, når vi oplever pingvinerne i deres eget naturlige miljø.



Vi checker ud af hotellet på Phillip Island og efter en kort køretur, gør vi ophold i Cowes, her spiser vi morgenmad. Herefter går turen videre til Melbourne, hvor vi på en let og behagelig måde stifter bekendtskab med den del af Melbourne, som ligger uden for den egentlige bykerne. Vi oplever blandt andet St. Kilda, Den olympiske by, Queen Victoria Market, Den botaniske Have og får en grundig introduktion til denne skønne australske kystby.
Om eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, hvor vi checker ind for 2 nætter. Det er et dejligt hotel placeret meget centralt, ideelt beliggende som udgangspunkt både for vores udflugter, men også for egne oplevelser og gåture. Om aftenen samles vi igen, og spadserer til Young & Jackson, en af Melbournes ældste pubber og ikoniske bygninger, hvor vi kan nyde en god middag.


Vi starter vores byrundtur denne dag ved at tage elevatoren op til 88. etage i Eureka bygningen, hvor vi fra knap 300 m. højde har den mest fantastiske udsigt over Melbourne.
Herefter fortsætter vi til fods langs Yarra floden til Federation Square, en slags rådhusplads. Vi oplever ligeledes Sct. Pauls katedralen, Flinders Street Station, parlamentet, The Mint, Royal Exhibition Building, Melbourne museet og meget mere. En spændende og grundig byrundtur i Melbourne, til fods og med byens karakteristiske sporvogne.
Din rejseleder kender byen godt, og er naturligvis med som guide, og vil sørge for at du får set verdens bedste by at leve i.


Den imponerende kystvej er både verdens største krigsmonument og en af Australiens smukkeste vejstrækninger. Great Ocean Road smyger sig ca. 243 km langs kanten af Victorias fantastiske sydøstlige kyst, mellem Torquay og Warrnambool.
Denne Australske nationalarv blev til takket være de hjemvendte soldater efter 1. Verdenskrig. På grund af nedgangstider var det svært at finde arbejde for soldaterne. Det krævede knofedt, sved, hårdt arbejde samt en masse opfindsomhed plus tusindvis af dynamit stænger at færdiggøre dette bygningsværk. Vejen var mere end blot et job for soldaterne, den var en kærlig dedikation og et mindesmærke til deres mange faldne kammerater. Der blev hugget ind i klipper og gravet igennem dalhvælvinger før Great Ocean Road efter 13 hårde år endelig var færdiggjort. Her får du en fornemmelse af de store afstande som Australien byder på. Stejle klipper, gyldne sandstrande og regnskov mødes med det brusende blå hav.
Der bliver adskillige fotomuligheder og stop undervejs. Du ser det ene flotte natursceneri efter det andet, blandt andet sandstensmonolitterne De 12 Apostle og Loch Ard kløften. Dagens udflugt ender i Warrnambool, hvor vi skal overnatte.


Vi starter dagen med at køre til Tower Hill, der er et vildtreservat i en udslukt vulkan lige uden for Warrnambool. Vi kører ned i krateret, hvor der er skov, slette og søer. Dette er det ideelle sted at opleve en række af Australiens særprægede dyr og fugle. Vi kommer ofte tæt på koalaer, kænguruer, wallabies, emuer og echidnas. Reservatets vilde blomster, farver landskabet flot op i foråret. Tower Hill blev erklæret Victorias første nationalpark tilbage i 1892.
Vi fortsætter igennem et karakteristisk landbrugsområde – det såkaldte hvedebælte til Mount Gambier, der ligger tæt på den sydaustralske kyst. Mount Gambier er bygget på siden af en uddød vulkan, der sidst var i udbrud for mellem 4.300 og 28.000 år siden. Siden den tid er vulkanens krater blevet fyldt med regnvand og der har dannet sig en meget dyb sø, der giver byen vand.
Vi kører på udflugt til Mt. Gambier og det 6000 år gamle vulkankrater, der dramatisk skifter farve 2 gange om året. Den store caldera-sø kaldes Blue Lake. Vandet her bliver strålende koboltblå i løbet af sommeren og i det tidlige efterår (ca. november-marts). Årsagen til den blå sæsonændring forstås ikke helt. Den førende teori hævder, at når varmere vejr bringer de øverste lag af søen over 20° celcius, så formindskes opløsningen af calciumcarbonat i vandet. Calciumcarbonatet udskilles fra vandet og danner mikrokrystaller, der spreder blåt lys. Da store dele af undergrunden er kalksten (komprimeret calciumcarbonat), er der rigelige forsyninger af dette. En anden mulighed er, at farven er forårsaget af plankton og bakterier i vandet, som bliver mere aktive på de lange, solrige dage med varmere vand.



Efter morgenmaden går turen til Hahndorf, en charmerende lille by, der stadig bærer præg af sin tyske oprindelse og som tilmed gemmer på et lille dansk islæt. I Sydaustralien bosatte der sig i sidste halvdel af 1800-tallet mange tyskere, som omkring år 1900 havde vokset sig til den 4. største befolkningsgruppe. De rejste til Sydaustralien i takt med at Prøjsen samlede og militariserede Tyskland. Hahndorf blev i 1988 erklæret for statsarvsområde og anerkendt som Australiens ældste tilbageværende tyske bosættelse.
I midten af 1800-tallet var de såkaldte ”gammel-lutheranere” klemt i det nye prøjsiske rige, og flere landsbyer emigrerede til både Australien og New Zealand. Under kommando af den danske kaptajn Dirk Hahn fra Sild ankom skonnerten Zebra den 28. december 1838 til Port Adelaide med 187 gammel-lutheranere fra Tyskland. Den danske kaptajn fik indvirket at gruppen kunne købe noget land, hvor de slog sig ned og grundlagde Hahndorf, opkaldt efter den danske kaptajn.
Om eftermiddagen går vi en byrundtur gennem det centrale Adelaide, som ligger svøbt i parker og grønne områder. Byen er forholdsvis lille og meget overskuelig.

Kort efter morgenmaden kører vi ud til Sydaustraliens berømte vindistrikt, Barossa Valley og efter ca. 1 times kørsel besøger vi den første af to vingårde i dalen. Her skal vi smage på de berømte vine, der er så populære i hele verden. Sammen med vinsmagningen serveres en frokost. Vi skal smage på flere af de liflige dråber, når vi besøger endnu en vingård beliggende i området.
Efter nogle skønne vinsmagninger kører vi retur til Adelaide og vores hotel.


I dag flyver vi fra den smukke kystby Adelaide ind til Australiens ikoniske outback og røde hjerte. Cirka midt i dette enorme land, ligger byen Alice Springs med sine små 28.000 indbyggere. Ved ankomst til Alice Springs samles vi op af en bus, som tager os med på en orienterende byrundtur.
Vi gør vi bl.a.et stop ved Royal Flying Doctor Service. Grundlagt i 1928 af præsten John Flynn under navnet Australian Inland Mission Aerial Medical Service. Missionen var at hjælpe folk der var blevet syge eller kommet til skade ude i bushen - personer som førhen havde svært ved at kunne få lægehjælp før det var for sent. Når byrundturen er ovre, er det tid til at køre til vores hotel og checke ind. Derefter er hele aftenen fri til egne oplevelser.



Vi forlader Alice Spings og kører gennem outbacken og bushen direkte mod byen Yulura, der ligger tæt på Uluru/Ayers Rock. Turen tager ca. 6 timer.
Ayers Rock ligger isoleret midt i den australske ørken, mange hundrede kilometer fra nærmeste større by. Vi ankommer i tide til at nyde solnedgangen over Uluru/Ayers Rock med et glas køligt mousserende vin i hånden.

For de morgenfriske, er der solopgang over Uluru/Ayers Rock. Det er værd at stå tidligt op for samtidig oplever du, hvordan Uluru skifter farve, imens solen kravler op over horisonten.
Efter morgenmaden kører vi med bus på udflugt gennem områdets enorme, røde og øde strækninger. Her oplever vi for alvor Australiens særprægede magiske outback, når vi for eksempel stopper ved Kata Tjuta. Navnet betyder Mange Hoveder og hentyder til den fantastiske samling af klipper, 36 i alt, der består af mere end 200 millioner år gammelt materiale. Stedet er så helligt for de lokale aboriginere, at myterne omkring stedet er ukendte for andre end de indviede.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.
Bemærk: Middag er kun inkluderet for de gæster som har tilkøbt Field of Lights middagen.
Har du tilkøbt Field of Lights middagen?
Field of Lights er en magisk middagsoplevelse under den pragtfulde himmel i den australske outback og Uluru-Kata Tjuta National Park.
Når solen går ned og mørket falder på og de farvede lys fra de 50.000 glaskugler vækkes til live, kan du nyde en lokal optræden af den oprindelige befolkning, der byder velkommen til dette unikke sted mens du sætter dig til bords for hvad der helt sikkert bliver en uforglemmelig spiseoplevelse. Personalet vil sørge for at holde dit glas fyldt med et udvalg af australsk vin og øl. Efter denne særlige oplevelse kører vi i bus tilbage til hotellet.


Efter ankomsten gør vi et hurtigt stop ved en af byens berømte strande, Bondi Beach, inden vi fortsætter mod vores centrale hotel i Sydney.

Byrundtur med besøg på The National Opal Collection og Sydney Operaen. Begge entréer er inkluderet.
Sydney har en af verdens smukkeste naturhavne, og i dag skal vi opleve byen og den berømte havn fra vandsiden, mens vi nyder en dejlig frokost om bord på det lille skib.
Resten af dagen er der lidt tid til nyde Sydney på egen hånd.
Vi har tradition for at kunne tilbyde vores gæster mulighed for at deltage i en mindeværdig aften-forestilling i Sydney Operaen. Så snart vi ved hvilken forestilling der passer bedst ind i de dage vi besøger Sydney, kontakter vi de allerede tilmeldte gæster vedr. dette. Nilles&Gislevs rejseleder deltager også denne aften.

Glæd dig til at opleve rå og frodig natur, i denne smukke nationalpark som er en del af 'The Great Dividing Range' - et område der forbinder det tropiske nord med det varme syd, og som adskiller kystbyerne fra den enorme røde outback.
Du kommer bl.a. ud til de spektakulære klippeformationer Three Sisters ved Echo Point. Her får du også mulighed for at besøge Waradah Aboriginal Centre, som kan fortælle om de gamle aboriginale myter der eksisterer om de imponerende klipper. Udsigten og naturen kan du dog nyde bedst om bord i svævebanen som lydløst tager dig henover de stejle kløfter, dybe dale og forbi Three Sisters. Mulighed for at nyde en dejlig frokost herude inden kørsel tilbage til Sydney.

Med vores centrale placering i byen, har du det perfekte udgangspunkt for en dag hvor du kan opleve lige det du har lyst til. Nilles&Gislevs rejseleder er vært for en hyggelig dag, på et program som han/hun selv tilrettelægger og tilbyder dig at tage med på. Rejselederen vil informere nærmere om dette. På denne sidste aften i Sydney nyder vi en middag på en af de mange restauranter i fantastiske Sydney.

Morgenmad på hotellet hvorefter vi kører til lufthavnen og flyver direkte til Cairns. Kystbyen i det nordøstlige Queensland er et populært udgangspunkt for de mange aktiviteter og udflugtsmål, som dette tropiske paradis byder på.
Vi kører direkte til vores skønne 5-stjernede lejligheds resort i Palm Cove, hvor vi skal bo de næste 3 nætter. Nyd et afslappet ophold i det tropiske paradis, med privat adgang direkte til stranden.


Du kan frit vælge om du vil nyde de tropiske omgivelser der omgiver vores resort, eller om du vil opleve det verdenskendte Great Barrier Reef.
Koralrevet øst for Cairns regnes for at være et af verdens bedste steder at dykke og snorkle. Her venter en stor oplevelse. Havet er ca. 26 grader året rundt, og under overfladen åbenbarer sig en enestående verden af farvestrålende koraller og fisk.
For de interesserede er der mulighed for at sejle med båd med gennemsigtig bund og svømme med snorkel. Udflugten bestilles sammen med rejsen og koster fra kr. 1.500 pr. person inkl. transport fra/til vores indkvartering i Palm Cove og frokost (udstyr kan lejes om bord på båden). HUSK håndklæde.


Turen starter med et besøg i den prisbelønnede Rainforest station Nature Park, hvor de indfødtes fascinerende kultur opleves. Herefter kører vi med en kabinelift fra Kuranda op over kystbjergene og ind over den bagvedliggende ældgamle regnskov. Turen byder på en hel perlerække af spektakulære panoramaer og det store vandfald Barron Falls.
Undervejs bliver der mulighed for at stige af og opleve naturen på nært hold, lytte til fuglene og indsnuse regnskovens dufte. Tid til at få lidt frokost og udforske området.
Fra Kuranda togstation kører vi med veterantoget på Heritage Class gennem det grønne vildnis til Freshwater St., hvor bussen venter på at bringe os tilbage mod vores resort.


Efter en dejlig morgenmad og den sidste dukkert, skal du forberede dig på at sige farvel til Australien og påbegynde din hjemrejse. Vi checker ind på flyet til Singapore.
Afrejse fra Cairns først på aftenen med sen ankomst til Singapore – en rejsetid på 6 timer og 20 minutter. I Singapore kører vi med bus ind til hotellet til en god nats søvn.
Morgenmad på hotellet. Orienterende byrundtur med bus i storbyens mange kvarterer som Chinatown, Colonial Quarter og det indiske kvarter. Byrundturen rundes af med sejltur på Singapore River, som giver en god udsigt over byens skyline.
Mulighed for et besøg i botanisk have, som byder på en af verdens største orkidésamlinger. Der bliver også mulighed for at shoppe i nogle af byens mange butikker eller tage en tur i Singapore Flyer – et af verdens højeste pariserhjul.
Midt på aftenen kører vi til den moderne og meget behagelige lufthavn Changi Airport. Ankomst i god tid inden afgang ved midnat.


Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly København - Singapore - Melbourne
Fly Cairns - Singapore - København
Fly Adelaide - Alice Springs
Fly Ayers Rock - Sydney - Cairns
Forplejning på fly
Dagsophold på hotel i Singapore ifm. udrejse
18 overnatninger i Australien
Overnatning i Singapore ifm. hjemrejse
19 x morgenmad
4 x frokost
4 x middag
Udflugter og entréer jf. program
Transfers ml. alle lufthavne og hoteller
Egen bus og chauffør iht. program
Håndbagage, indtjekket bagage og flyskatter
Rejseleder
Drikkepenge - påregn AUD 4 pr. person per dag
Visum
Enkeltværelse fra kr. 18.999
Field of Lights ørkenmiddag nær Ayers Rock fra kr. 1.600 pr. person (finder sted enten dag 12 eller 13)
¨Sejltur til Great Barrier Reef inkl. transport fra/til Palm Cove og frokost fra kr. 1.500 pr. person
Forestilling i Sydney Opera hus (pris pr. billet kendes først når vi ved hvilket show der vises den aften vi har til rådighed)
Besøg i Phillip Island Nature Park inkl. pingvinoptog
Byrundtur i Melbourne
Udflugt ad Great Ocean Road inkl. De 12 Apostle og Loch Ard Gorge
Besøg i Tower Hill vildtreservat
Udflugt til Blue Lake i Mt. Gambier vulkankrater
Besøg i Hahndorf
Byrundtur i Adelaide
Vinsmagning og frokost på vingård i Barossa Valley
Orienterende byrundtur i Alice Springs inkl. besøg ved Royal Flying Doctor Service
Udflugt til Kata Tjuta inkl. solopgang og solnedgang ved Uluru/Ayers Rock
Besøg ved Bondi Beach i Sydney
Byrundtur i Sydney inkl. entré til The National Opal Collection og Sydney Operaen
Havnecruise i Sydney
Heldagsudflugt til Blue Mountains inkl. Three Sisters og svævebane
Besøg i Rainforest Station Nature Park inkl. aboriginal kulturoplevelse
Kabinelift over kystbjerge og regnskov til Kuranda inkl. Barron Falls
Veterantogtur fra Kuranda til Freshwater
Byrundtur i Singapore
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri













Rejselederen står klar til at modtage dig i lufthavnen i København. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen før, du går til check-in.
Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere.
Der må medbringes 1 kuffert pr. person på maks. 23 kilo. Du bør lægge en seddel i din kuffert med rejseplan, hotellernes navn og adresse samt privatadresse i Danmark.
Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 7 kilo, og max. dimensioner er (56 x 45 x 25 cm). Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for skarpe eller spidse genstande som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på de strenge regler om væsker i håndbagagen.
Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke gratis poser! (sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).
Busserne er almindeligvis udstyret med vippesæder, luftdyser og aircondition. Der holdes passende pauser undervejs, til at strække ben, toiletpauser m.m.
Flyveturen til og fra Australien er delt i to med stop i Singapore begge veje. På udrejsen gør vi et dagsstop på et lufthavnshotel i Singapore og på hjemrejsen har vi en overnatning i Singapore by. Vi flyver indenrigs i Australien 3 gange: Adelaide – Alice Springs // Ayers Rock – Sydney // Sydney – Cairns.
De nøjagtige flytider fremsendes sammen med de endelige rejsedokumenter ca. 14 dage før afrejse. Har du spørgsmål til rejsetiderne så kontakt os endelig.
Vi tilbyder alle gæster mulighed for at deltage i en mindeværdig aftenforestilling i Sydney Operaen.
Vi kontakter alle tilmeldte gæster vedr. dette, så snart vi ved hvilken forestilling der passer bedst ind i de dage vi besøger Sydney. Nilles&Gislev Rejsers rejseleder deltager også denne aften.
• Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen som for eksempel stramme strømper eller bukser.
• Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen.
• Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen.
• Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen.
• Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol.
• Sid ikke med korslagte ben og undgå at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside
I god tid før afrejse
• Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst.
• Husk at Nilles&Gislev Rejser skal have kopi af pas ved bestilling af rejsen.
• Husk at søge visum i god tid inden afrejse.
• Er rejseforsikring i orden?
• Stemmer navn på rejsebevis 100 % overens med navn i pas?
I kufferten pakkes
• Lille rygsæk (kan med fordel bruges som håndbagage)
• Gode sko
• Gode sandaler
• Let sommertøj
• Et par lange bukser
• Vindjakke
• Sweater
• Badetøj
• Kasket/solhat
• Evt. lommekniv
• Neglesaks
• Solcreme
• Toilettaske
I håndbagagen pakkes
• Kreditkort
• Valuta
• Pas
• Forsikringspolice
• Pung/tegnebog
• Briller/solbriller
• Kuglepen
• Læsestof
• Fotoapparat/video/mobiltelefon
• Film/memory card (medbring rigelig, du får brug for det!)
• Oplader til foto/video/mobiltelefon
• Vi anbefaler at evt. medicin anbringes i håndbagagen. Det er også en god idé at medbringe en kopi af recepten (se i øvrigt afsnit om håndbagage).
På denne rejse anvendes der flere forskellige busser, hvilket vanskeliggør Nilles&Gislev Rejsers generelle plads-system. Det er derfor ikke muligt at tilkøbe faste pladser i bussen på denne rejse.
Generelt er det let sommertøj, et par lange bukser samt en vindjakke og gode sko. Det er også en rigtig god idé at medbringe en trøje og en sweater, da der er aircondition både i bussen og på restauranter, og det kan blive køligt om aftenen. Medbring evt. badetøj da nogle hoteller har pool.
Der forefindes aircondition stort set alle steder. Visse steder kan aircondition støje en smule.
I Australien kaldes et apotek for Chemist. Apotekerne bygger på de samme principper, som dem vi har i Danmark. Åbningstiderne er længere i Australien.
Vær opmærksom på at der er strenge regler for medbringelse af cigaretter og lign. Du må medbringe 1 uåbnet pakke med op til 25 cigaretter eller 25 gram tobaksprodukter, samt 1 åben pakke cigaretter.
I Australien er det kutyme at give drikkepenge til chauffører, herunder også de buschauffører som sørger for Nilles&Gislev Rejsers rundrejse. Påregn AUD 4 pr. person per dag.
Man kan godt drikke vand fra hanen i Australien. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske, da det afhjælper gener ved tidsforskellen. Men vigtigst af alt - rigelig væske forebygger dehydrering, der ellers let kan forekomme i det varme klima.
Der er 240/250 Volt, AC 50Hz i Australien. Man bruger stikkontakter med tre stik, og det kræver en adapter/multistik. Multistikket kan købes hos en isenkræmmer og koster ca. 75 kr.
Der gælder samme regler/normer for fotografering som herhjemme.
Alle hoteller i Australien er røgfri.
Australien har fri Nytårsdag og 1. og 2. Juledag. Derudover fejrer de Langfredag og 1. og 2. Påskedag. Så har de Australia Day d. 26. januar, Labour Day i marts eller oktober og Anzac Day d. 25. april.
Der findes internetcafeer i de fleste byer, og der er adgang til internet på nogle hoteller.
Der findes alle former for europæisk mad, da mange australiere har europæisk baggrund. Amerikansk madkultur tilbydes også i stor stil. Men Australien har befolkningsgrupper fra alverdens lande, så det er muligt at finde næsten alt, hvad hjertet kan begære. Udendørs barbecue (BBQ eller barbie, som de kalder det på de kanter) er en livsstil for australierne, da de elsker at være udendørs.
Det er et folkefærd, som spiser meget kød, men der er også stor fokus på at spise sundt, og der serveres derfor mange grøntsager til maden. Der er også kængurukød på menuen, hvis man ønsker det. Det smager udmærket og er meget fedtfattigt. Australien er et stort vinproducerende land, og vinen er god og øl lige så.
Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Nilles&Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.
68 % af befolkningen er kristne, hvoraf den største procentdel er katolikker. Over 18 % har ingen tro. En række mindre religioner udgør mindre end 2 % af befolkningen.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs - herunder i barer og restauranter.
Dyner, som vi danskere kender det, forefindes ikke i Australien. Her bruges i stedet lagner og tæpper, som det også opleves flere steder i Sydeuropa.
I Australien er lukkeloven et næsten ukendt fænomen. Mange supermarkeder har åbent til kl. 24.00 - og nogen gange alle døgnets timer.
Søndag er også en helt normal shoppedag i Australien. Man skal ikke prutte om prisen i Australien, kun ved udendørs markeder eller loppemarkeder.
Australien er et sikkert land at færdes i. Du kan bruge offentlige transportmidler uden at frygte noget og du kan gå udendørs om aftenen. Dyre smykker eller andet af værdi bør du opbevare i en sikkerhedsboks på hotellet. Ellers anbefales sund fornuft og normal forsigtighed.
Den australske sol kan være stærk. Medbring solcreme med høj beskyttelsesfaktor samt en hat eller et hovedtørklæde.
Det officielle sprog er engelsk. Ca. 90 % af australierne har en europæisk baggrund. Derudover er der stor indvandring fra Asien specielt Kina og Vietnam.
Den oprindelige befolkning, aboriginere, udgør 2.2 % af befolkningen. Befolkningstætheden er helt anderledes end i Danmark. Danmark har 127 pr. km² mens Australien har 3 pr. km².
Opkald fra Australien til Danmark koster ca. 25 kr. pr. min. Det billigste er at købe et internationalt telefonkort, som kan fås pålydende 5, 10 eller 20 AUD.
Du kan også ringe via internettet for eksempel ved hjælp af Skype, VoipBuster eller andet software. I så fald bliver prisen mindre end en krone i minuttet.
Der er 9 timers tidsforskel mellem Danmark og Sydney i det østlige Australien og 7 timers forskel mellem Vestaustralien og Danmark. Denne tidsforskel gælder, når det er sommertid i Danmark. Når Danmark har vintertid, er der 1 times tidsforskel mere. Der er tre tidszoner i Australien.
Fra Australien til Danmark må der indføres 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin samt varer købt i Australien til en værdi af max. 3.250 kr.
Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at udføre udryddelsestruede dyr og planter. Ved indrejse er det ikke tilladt at indføre frugt, grønt og kød.
Der er venstrekørsel i Australien. Dette betyder, at du bør være ekstra opmærksom, når du krydser en gade, idet trafikken kommer fra modsatte side af, hvad den gør i Danmark.
Kontakt venligst egen læge eller Seruminstituttet. Alternativt Danske Lægers Vaccinations Service på www.dlvs.dk, hvor man ved fremvisning af Nilles&Gislev Rejsers rejsebevis kan opnå 10% rabat på vaccinationer. Vaccinationsklinikker findes i København, Slagelse, Odense, Svendborg, Herning, Århus, Randers og Ålborg. Ring evt. på 70 25 40 80.
Møntfoden hedder Australian Dollar (AUD).
Det er muligt at benytte alle de gængse kreditkort i forretningerne. Der kan kun hæves det beløb, som varen koster. Du kan bruge kreditkort til at hæve kontanter fra pengeautomater, som findes i alle større byer. Det er også muligt at hæve penge i banken med kreditkort. Begge dele koster et gebyr på ca. 30 – 50 kr. pr. transaktion.
Du kan også veksle penge hjemmefra, og det er en god idé at have australske dollars med i kontanter, således at du har noget at bruge af, indtil du finder en bank eller en pengeautomat. Det er en god idé at have rigelig kontanter med især på landet. Der er der langt mellem pengeautomaterne. I Australien er mad og drikkevarer generelt lidt billigere end i Danmark.
For at se kursen på Australien Dollar i sammenligning med den danske kurs, tjek linket nedenfor.
https://www.oanda.com/currency-converter/en/?from=AUD&to=DKK&amount=1
Det nordlige Australien, hvor Cairns ligger, er meget tæt på ækvator, og derfor er det meget varmt året rundt med ca. 28-35° Nedbøren er som regel stor i sommermånederne i forbindelse med monsunen, mens der er mindre nedbør om vinteren.
I det sydlige Australien er der tempereret klima, hvor temperaturen ligger på ca. 20 - 30° om sommeren og 15 - 25° om vinteren.
I midten af Australien, hvor Alice Springs ligger, er der ørken. Der er varmt om sommeren med ca. 36° og ca. 20° om vinteren. Generelt svinger temperaturerne meget, og temperaturforskelle på 10 - 15° fra den ene dag til den anden er ikke ualmindeligt.
Husk på at årstiderne ligger omvendt af vores egne.
Af sikkerhedsmæssige årsager kan nogle hotellers vinduer ikke åbnes. Dette er helt almindeligt i Australien på hoteller over 2 etager.
Visum er påkrævet til Australien. Husk at søge i god tid inden afrejse.
Visum kan søges her: https://immi.homeaffairs.gov.au/visas/getting-a-visa/visa-finder
Vigtigt: For at sikre at vi får det 100% korrekte navn på din flybillet og andre rejsedokumenter, skal vi bede om du sender en tydelig paskopi til Nilles&Gislev Rejser senest 2 mdr. før afrejse. Du kan sende dette pr. mail eller post.
Såfremt du booker rejsen mindre en 2 mdr. før afrejsen, bedes du hurtigst muligt indsende din paskopi.
Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her: www.flightradar24.com
På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.
Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs. På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.
Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.
Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.
Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/skal-du-have-din-egen-medicin-med-paa-rejsen og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.
Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.
Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.
Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.
Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.
Information om Aalborg Lufthavn
Læs mere her: www.aal.dk
Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.
Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.
Gratis parkering Aalborg Lufthavn
Gratis parkering gælder kun for de gæster, der opfylder betingelserne for tilbuddet. Dette inkluderer, at rejsen er booket minimum 90 dage før afrejse, har afgang fra og med den 1. april 2026 - til og med 18. oktober 2026, samt at bilens nummerplade er korrekt registreret ved bestilling. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, gælder almindelige parkeringsregler og betaling.
Ved ankomst kan du parkere i Economy Parking-områderne P1, P3 eller P4. Du kører ind via bommen, hvor din nummerplade automatisk registreres, hvorefter bommen åbner. Du skal ikke foretage dig yderligere. Ved hjemkomst kører du blot frem til udkørslen, hvor bommen igen åbner automatisk.
Bemærk, at parkeringen kun gælder for den registrerede nummerplade og kun i Economy Parking – ikke i Direct Parking. Følges proceduren ikke, eller er nummerpladen ikke korrekt registreret, refunderes parkeringen ikke. Husk også at deaktivere EasyPark eller lignende apps inden indkørsel, da betalinger herfra ikke refunderes.
Har du brug for hjælp, kan du benytte hjælpeknappen ved bomanlægget eller kontakte lufthavnen på +45 98 17 11 44.
Information om Københavns lufthavn
Læs mere her: www.cph.dk
Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.
Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.
Information om Aarhus Lufthavn
Læs mere www.aar.dk
Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.
Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.
Information om Sønderborg Lufthavn
Parkering
I Sønderborg Lufthavn er der GRATIS parkering.
Læs mere her: www.soenderborg-lufthavn.dk
Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.
Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.
Information om Billund Lufthavn
Læs mere her: www.bll.dk
Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.
Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.
Fra by til fly - gratis transport til Billund lufthavn
Hvis du ønsker gratis opsamling af vores ”Fra by til fly”-bus på afgange til Napoli fra Billund Lufthavn, skal du blot vælge opsamlingssted i oversigten ”Afrejsested & Hjemrejsested”, når du booker rejsen. Vi har en begrænsning på 54 pladser pr. afgang, så servicen er afhængig af ledige pladser.
Information om Odense Lufthavn - H.C. Andersens Airport
Parkering
I Odense Lufthavn er der GRATIS parkering.
Læs mere her: www.hca-airport.dk
Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.
Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.
Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra: København Lufthavn: 2 timer før afrejse. Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse. Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse. Aalborg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader.
Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
Venligst kontroller at navne på rejsedeltagere stemmer overens med navne i pas. Ændring af navne mindre end 30 dage før afrejse, pålægges gebyr jf. det pågældende flyselskabs bestemmelser
Nilles&Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.
Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.
Venligst kontroller at navne på rejsedeltagere stemmer overens med navne i pas. Ændring af navne mindre end 30 dage før afrejse, pålægges gebyr jf. det pågældende flyselskabs bestemmelser.
Vi fremsender praktisk information om flyrejsen 6-8 dage før afrejse.
Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet
Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.