Smukke Tegalalang risterrasser i Ubud Bali med frodig grøn tropical vegetation og palmer

Rejser tilBali

Himmelske oplevelser på Gudernes Ø

Der er mange grunde til, at Bali ikke bare er et af Indonesiens, men et af Asiens mest elskede rejsemål. Her træder du ind i en eventyrlig verden af badevenlige vandfald, knejsende vulkaner, maleriske rismarker, en smilende lokalbefolkning, smukke templer og bjergtagende, grøn idyl, hvor end du kigger hen.

Øen er i sandhed et syn for guder, og når vi ikke udforsker landskaberne, de charmerende byers lokale markeder og kunsthåndværk eller slænger os på de paradisiske tropestrande, skal vi også ud i de landlige omgivelser og få det ægte Bali helt ind under huden.

Bali er kendt som Gudernes Ø, og det mærker man hurtigt. Overalt på øen står små templer, offerkurve med blomster og røgelse ligger foran husenes indgange, og den balinesiske hinduisme er en naturlig del af hverdagen. Vi træder ind i templer og helligdomme, besøger små landsbyer og ser, hvordan traditioner og ceremonier stadig spiller en vigtig rolle i det moderne liv på øen.

"Jeg synes, Bali er noget helt særligt. Her får I grønne rismarker, små templer, smukke strande og en kultur, man virkelig mærker overalt på øen."
Lars Kold
Sales & Brand Manager
Panoramaudsigt over grønne risterrasser på Bali med palmer og vulkan i baggrunden, Indonesien
Naturens Bali

Bali byder også på en natur, der er lige så vild, som den er smuk. Fra grønne risterrasser, der snor sig op ad bjergsiderne, til vulkaner, tropiske skove og brusende vandfald. Undervejs bliver der også tid til at nyde øens afslappede stemning, hvad enten det er på en sandstrand, i en hyggelig landsby eller på et lokalt marked.

Traditionelt balinesisk vandpalads med udskårede stenstatuer og refleksioner i rolig sø omgivet af tropiske haver
Alt det bedste

Med på rejsen har du en dansktalende rejseleder, der kender alle afkroge af øen og har fingeren på den balinesiske puls, så vi ikke går glip af eventuelle parader eller ceremonier, mens vi er afsted. Vi bor på nøje udvalgte hoteller, og undervejs kommer vi vidt omkring til de smukkeste områder og mest interessante byer for at give dig de bedste facetter med hjem fra Gudernes Ø.

Temperatur og nedbør
Bali
jan.
29°C
296 mm
feb.
29°C
259 mm
mar.
29°C
236 mm
apr.
29°C
193 mm
maj
29°C
143 mm
jun.
28°C
94 mm
jul.
27°C
70 mm
aug.
27°C
34 mm
sep.
28°C
76 mm
okt.
29°C
116 mm
nov.
29°C
271 mm
dec.
29°C
313 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Galleri

Balinesisk kvinde i farverig traditionel kjole på grønne risterrasser i Ubud, Bali
Traditionelt balinesisk hindutempel med pagoder og tropisk landskab på Bali, Indonesien
Traditionel balinesisk tempelindgang med farverige håndvævede ikat tekstiler i Tenganan landsby på Bali
Traditionelle balinesiske dansere i praegtige guldfarvede kostuumer udfører kulturel dans på Bali
Frodige grønne risterrasser der snor sig ned ad bjergskråningerne i Sydøstasien, et betagende eksempel på traditionelt asiatisk landbrug