Idyllisk fiskerlandsby med traditionelle rode hytter mellem majestætiske bjergtinder og fjord ved solnedgang i Reine, Lofoten, Norge

Rejser tilNorge

Fjorde, fjeldlandskaber og midnatssol

Norge er et enormt land, men kræver hverken den store introduktion eller så mange ord at beskrive. For en rejse til Norge er helt enkelt en rejse til et af verdens smukkeste lande – faktisk er de norske fjorde udråbt til verdens bedste rejsemål af det anerkendte medie National Geographic. Og det er svært at være uenig, når man retter blikket mod landets hjertevarme folkefærd, dramatiske landskaber og mange, charmerende kystbyer, der alle steder putter sig i de storslåede omgivelser.

Uanset om det er en uforglemmelig togtur med Raumabanen, Bergensbanen, midnatskoncert i Ishavskatedralen i Tromsø eller sejlture i Norges smukke Geirangerfjord, du drømmer om, har vi samlet de største højdepunkter og mere sjældne seværdigheder i et stort udvalg af rundrejser til vores smukke broderland.

"Vores naboer mod nord har et af verdens smukkeste lande. Og det skal bare opleves."
Susanne Lajer Nørregaard
Rejseproducent
Farverige træhuse ved vandet i Trondheim Norge med smukke refleksioner
Rundrejse i Norge

På en rundrejse i det sydlige Norge kommer du tæt på naturen og de betagende landskaber. I Bergen kan du gå en tur på Bryggen og se de gamle købmandsgårde og lagerhaller side om side på kajen. Bag de smukke træfacader finder du små hyggelige butikker, gallerier og cafeer. Ved Aurlandsfjorden kan du tage med på en spektakulær togtur fra fjorden op på fjeldet til stationen ved Myrdal. Og undervejs kan du nyde synet at de dybe kløfter, elve og vandfald.

I Stavanger mærker du historiens vingesus i den gamle bydel. Her kan du se de 173 fredede træhuse og den velbevarede domkirke, der er helt tilbage fra begyndelsen af 1100-tallet.

Den majestætisk fjeldvæg Preikestolen oplever du bedst fra vandsiden. Og du kan tage med på en bådtur på Lysefjorden og se den imponerende fjeldvæg, der troner med 604 meter over vandet. Vi sejler også tæt på vandfaldet Hengjanefossen, som er utroligt flot.

Nordkap globus monument ved midnatssol i det nordlige Norge arktisk rejsemaal
Busrejse til Nordkap

En rejse med det bedste af Norge og Nordkap er ikke uden grund en drømmerejse for mange. På en rundrejse med bus får du masser af oplevelser undervejs og du kan bare læne dig tilbage og nyde landskabet.

På øgruppen Lofoten venter der dig naturscenerier i verdensklasse med klipper, forrevne kyster og fjorde. Selvom vi er så langt nordpå, så vil du mærke, hvordan den lune Golfstrøm sørger for et mildt klima. Og om sommeren kan temperaturen godt komme op på 12 grader. Lofotens Venedig, Henningsvær, er en charmerende fiskerby, hvor de røde og okkergule træhuse er bygget på træpæle og luften er krydret med tørfisk og tjære.

I Svolvær kan du besøge museer, gallerier eller gå en tur langs bryggekanten. Den charmerende by bliver også kaldt Lysets by, og mange kunstnere har gennem tiden besøgt området på grund af de smukke fjelde, havet og det særlige lys.Den samiske kultur er den ældste kultur i den nordlige del af Norge, Sverige og Finland. I Norge bor der i dag cirka 40.000 samerne i Nordnorge. Karasjok er samernes hovedstad i Nordnorge. Og her besøger vi den samiske kultur park, Sapmi Park. Her kan du lærer mere om de samiske traditioner, og møde nogle af de lokale samere. Det er en stor oplevelse, og Samernes land er et smukt naturområde med søer, tundra og store skove.

Turkisblåt Trollfjord på Lofoten i Norge med rødt fiskerhus på grøn græseng foran dramatiske bjergtoppe og farverig solnedgangshimmel
Rejse til Nordkap

Alene rejsen op til Nordkap er en utrolig smuk oplevelse. Langs Porsangerfjorden via Kåfjorden og gemme tunnelen når vi byen Honningsvåg, porten til Nordkap. I Honningsvåg kan du blandt andet besøge det spændende Nordkapmuseum og blive klogere på områdets natur og historie. Honningsvåg er også kendt for de kæmpestore kongekrabber, som du kan smage på de lokale restauranter.

De sidste kilometer fra Honningsvåg og ud til Nordkapklippen er en særlig oplevelse, da området er et ubeboet område med et landskab, der minder månelandskaber. Når vi når helt til det nordligste punkt og Nordkap, kan du nyde den fantastiske Midnatssol fra position 71°10' 21” på den enorme Nordkapklippe, der rejser sig 300 meter over Ishavet. På grund af sin placering er Nordkap desuden et godt sted at opleve nordlys.Har du lyst til flere flotte naturoplevelser, så er en fuglefjeldstur fra Gjesvær til naturreservatet ved Gjesværstappan en unik oplevelse. Her kommer du at opleve de fleste af Nordatlantens fuglearter blandt andet søpapegøjer.

Rejse til Norge med dansk rejseleder

Uanset om du vælger en rejse til det sydlige eller nordlige Norge med bus eller fly, så får du masser af gode ferieminder med dig hjem. Og vores danske rejseleder er med på hele rejsen, så du skal bare læne dig tilbage og nyde de mange naturoplevelser.

Temperatur og nedbør
Norge
jan.
-7°C
55 mm
feb.
-5°C
44 mm
mar.
-2°C
48 mm
apr.
2°C
46 mm
maj
7°C
72 mm
jun.
14°C
96 mm
jul.
16°C
110 mm
aug.
14°C
109 mm
sep.
10°C
88 mm
okt.
3°C
78 mm
nov.
-2°C
73 mm
dec.
-6°C
71 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Galleri

Luftfoto af den smukke Lovatnet sø i Norge med turkis vand, dramatiske bjerge og lille landsby med røde tage
Nordkap klippeplatau med ikonisk globemonument og udsigt over Ishavet i Nordnorge
Bergens historiske centrum med farverige bygninger og våd brolægning på regnvejrsdag i Norge
Oslo skyline med moderne glasbyggeri og refleksioner i fjorden ved solnedgang
Dramatisk efterårslandskab med snedækkede bjerge spejlet i krystalklart søvand i Rondane Nationalpark Norge