
- Skotland
Sommer i Skotland
Udforsk Skotlands højland med Cairngorms’ vilde natur, Inverness, Clava Cairns og Culloden. Nyd whiskysmagning, sejltur på Loch Lomond og lette vandreture fra højlandshoteller.

Med mere end 20 års erfaring med rejser til Skotland kan vi godt love, at vi kan vise dig det bedste af landet. Skotland er som skabt til drømme om det ægte og uberørte. Her kan du opleve en livsrytme samt en natur og kultur, der har bevaret sin robuste ægthed.
Få lande i verden er så tæt forbundet med ikoniske billeder som Skotland. En sækkepibe, en fuldvoksen mand i kilt, et glas whisky, de endeløse bakker i det nordlige højland for blot at nævne de mest åbenlyse. Men Skotland er mere og andet end de klassiske billeder i rejseselskabernes glitrede kataloger. Skotland er i høj grad også fortællingen om et ukueligt folk, der i århundreder er gået i døden for retten til at bestemme over denne gudesmukke plet på verdenskortet. Og når man kører rundt i det bakkede højland, slentrer gennem gaderne i de historiske byer, sejler på de spejlblanke søer og drikker en whisky på en af de vindblæste øer, så forstår man til fulde deres offer.

"Skotland er en virkelig dejlig rejse, hvis du holder af natur, historie og hyggelige byer undervejs. Du oplever højlandet, gamle slotte og små stemningsfulde steder – og det hele ligger kun en kort flyvetur fra Danmark"Jeanette Nøhr AndersenRejseproducent

I lavlandet kan du blandt andet opleve Skotlands smukke hovedstad. Her mærker du virkelig historiens vingesus, når du besøger den historiske fæstning Edinburgh Castle med de skotske kronjuveler, kanonerne og borgmurene. Fra fæstningen har du en storslået udsigt udover Edinburgh.
Fra Edinburgh Castle kommer du ud på strækningen The Royal Mile, som stammer helt tilbage fra middelalderen. The Royal Mile byder på gamle, flotte bygninger, spændende sidegader, caféer, forretninger, museer, charmerende pubber og masser af historie. På Princes Street har du rig mulighed for at shoppe i de mange butikker.
Højlandet er virkelig en storslået naturoplevelse med de mange bjerge og smukke dale. Og i det nordvestlige højland kan du glæde til et væld af bjergtagende panoramaer, når vi drager på eventyr i de efterårskønne højlandsbakker.
Vil du med på jagt efter Loch Ness uhyret? Selvom moderne teknik ikke har kunne påvise at der virkelig lever et søuhyre i søen Loch Ness, er det svært ikke at spejde en ekstra gang ud over søen fra ruinerne af Urquart Castle ved søens bred.
På din ferie i Skotland er det et must, at du smager den skotske nationalret Haggis. Haggis består typisk af en fåremave, der fyldes med en fars af blandt andet finthakket lunge, hjerte, lever, nyrer, fedt og hakket løg. Haggis serveres ofte med kartoffelmos, og selvom det måske ikke er din smag, er der også andre gode nationalretter at bestille i Skotland. Derudover er skotterne naturligvis også kendt for deres whisky, og i Whiskybæltet besøger vi et af de mange whiskydestillerier til en rundvisning og smagsprøver på de gyldne dråber.
Det er også i Højlandet, du kan møde de dygtige fårehyrder, som gerne viser dig, hvordan hunde samler selv den mest umulige fåreflok. Det er meget fascinerende at se, hvordan hyrden og hundene samarbejder om opgaven.

Skotland rummer en utroligt barsk men også spændende historie. På en rundrejse i Skotland besøger vi også Culloden Battlefield, hvor du får hele den blodige historie om, hvordan de skotske oprørere, Jakobitterne, kæmpede mod de engelske tropper ved landsbyen Culloden i 1746. Den blodige kamp om frihed varede kun en time, og Jakobitternes nederlag betød en lang periode med forfølgelse og undertrykkelse af skotterne og deres kultur. Det blev blandt andet forbudt at bære kilt og spille sækkepibe.
På østkysten ud til Nordsøen kan du besøge byen Dundee med de stolte søfartstraditioner og renomméet som et af Skotlands mest solrige steder. I det vestlige Skotland får du både mulighed for at sejle på Loch Lomond, dronningen af de skotske søer, og besøge Isle of Mull. Hebridernes næststørste ø er urolig smuk med den forrevne kyst, og den idylliske fiskerby Tobermory med de pastelfarvede huse er bestemt et besøg værd.
I det sydlige Skotland venter dig en forunderlig sluseanlæg ved kanalen Forth & Clyde. Her bliver bådene løftet af det 35 meter høje hjul, Falkirk Wheel, det er en helt særlig oplevelse.






Udforsk Skotlands højland med Cairngorms’ vilde natur, Inverness, Clava Cairns og Culloden. Nyd whiskysmagning, sejltur på Loch Lomond og lette vandreture fra højlandshoteller.

Oplev Skotlands højland til fods med storslåede udsigter, Loch Ness og Urquhart Castle. Gå ad Speyside Way og West Highland Way, oplev Divach Falls og smag skotsk whisky.

Plante- og blomsterflor fra hele verden Tag med på en enestående haverejse til Skotland fyldt med sanseindtryk lige midt i den skotske sensommer. Her kan du glæde dig til et nøje sammensat program, hvor barske klanfortællinger, pragtfulde slotsfacader og overdådig haveæstetik går hånd i hånd. For som om Højlandet ikke var smukt nok i sig selv med dets fjeldtoppe, grønne dalstrøg og vidstrakte heder, besøger vi på vores kørerundt rundt i de fortryllende omgivelser et hav af historiske slotte og deres tilhørende haver. Skotland er nemlig begunstiget med den milde Golfstrøm, der bringer varme og fugt til landet og gør, at sarte planter fra fjerne subtropiske egne kan gro netop her. Samtidig skaber bjergene og klipperne gode forhold for, at alpine planter kan blomstre, og det betyder, at vi får fornøjelsen af at opleve en lang række planter, træer og blomster, som egentlig slet ikke burde kunne vokse på disse breddegrader.

Oplev Edinburghs historiske gader, højlandets dramatiske bjerge og dybe lochs. Besøg slotte og slagmarker, se Glenfinnan-viadukten, smag whisky og besøg Urquhart Castle ved mystiske Loch Ness.