
Rejser tilUSA
The land of the free and the home of the brave.
Der er løbet meget vand igennem Coloradofloden, siden poeten Francis Scott i 1812 beskrev Amerika og amerikanerne i de pompøse vendinger, der sidenhen skulle blive til afslutningen på USA's nationalmelodi The Star-Spangled Banner.
Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er amerikanerne - i dag måske mere end nogensinde - et af verdens mest interessante og fascinerende folkefærd, der stadig kan kalde et af klodens smukkeste og mest kontrastfyldte lande for hjem.
Fra New Yorks betonjungle i øst over Rocky Mountains snedækkede bjergtoppe til Californiens palmer og kilometerlange strande er USA et studie i foranderlige landskaber. Og fra Niagara Falls' buldrende vandmasser på grænsen til Canada gennem musikbyerne Nashville og Memphis til Mississippi-flodens udmunding i Den Mexicanske Golf (ja, det kalder vi den altså stadig) bliver man bekræftet i, at USA stadig er et fuldstændig fænomenalt land at bevæge sig rundt i. Og en rejseoplevelse, man aldrig glemmer.
"USA er en fantastisk destination , fordi du oplever så mange forskellige sider af landet undervejs. Vi besøger både storbyer, nationalparker og smukke landskaber, og mange af vores gæster fortæller, at netop variationen gør USA til en af de rejser, de husker allerbedst."Inger Graabæk EschenRejseproducent

Vi kører ad den berømte kystvej, Highway 1, langs Stillehavets kyst og overnatter i den danske by Solvang undervejs. Det er en sjov oplevelse at betragte de danske gadenavne, Runde Tårn og spise dansk wienerbrød fra et af de danske bagerier.
Naturen i det Vestlige USA er storslået, og du skal selvfølgelig opleve de 6 flotteste nationalparker: Joshua Tree National Park, Grand Canyon National Park, Bryce Canyon National Park, Zion National Park, Death Valley National Park og Yosemite National Park. Hver nationalpark byder på helt unikke naturoplevelser, hvis lige ikke findes andre steder. Bemærk at vi prioriterer, at der er tid til at spadsere og nyde vores medbragte mad i den storslåede natur.

Du kommer helt tæt på naturen, når vi nyder en picnic ved kanten af Grand Canyon og går en tur blandt gigantiske Redwood-træer. Vi skal også overnatte i ørkenbyen 29 Palms, se Horseshoe Bend og den grønne Colorado River. Du har også mulighed for at opleve Grand Canyon ovenfra på en helikoptertur, en uforglemmelig oplevelse.
Glæd dig også til at opleve Route 66, der var den første samlede vejforbindelse mellem øst og vest. Vi kører på en bid af den legendariske vej og besøger den ikoniske Hackberry Generel Store og byen Seligman.
En rundrejse i det vestlige USA er fuld af forskelligartede oplevelser. Lige fra gamle guldgraverbyer til indianerreservater, frodige frugtplantager og vinmarker. Glæd dig også til lyslevende Las Vegas, turbinerne i dæmningen Hoover Dam, en spadseretur blandt gigantiske Redwood-træer og et besøg på fængselsøen Alcatraz, der blot er nogle få af de mange spændende oplevelser, der venter i det vestlige USA. Dette er en rejse for livet, og vi ved, hvor vigtigt det er med god tid til fordybelse i de store nationalparker og kyndig rundvisning i de store byer.
Galleri




